Log på Kontakt Forside
Forhøjelse af mælkekvoten 
Den danske landekvote er pr. 1. april 2010 blevet forhøjet med 1%. Kvoten tildeles alle mælkeproducenter som en forholdsmæssig forhøjelse af bedriftens kvote pr. 1. april 2010. Forhøjelsen er gratis. Bedriftens samlede kvote for kvoteåret 2010/11 fremgår i det såkaldte kvotebrev, der ligger på Landmandsportalen. Fra mandag den 14. juni kan kvotebrevet ses på Landmandsportalen.

Der kommer yderligere to kvoteforhøjelser på 1% pr. 1. april 2011 og 1. april 2012.

Udsendelse af producentmeddelelse

Når Mælkeudvalget igen begynder at udsende producentermeddelelser, vil den totale kvote inklusiv forhøjelsen også fremgå her. Den første producentmeddelelse kommer i uge 24 og kan ses på Landmandspotalen fra fredag den 18. juni. I øvrigt kommer producentmeddelelsen med tankbilen i uge 25.
Forfatter:
Publiceringsdato: 07-06-2010
Tilbage
Danske Mejeriers Mælkeudvalg - Agro Food Park 13 - Skejby - 8200 Århus N - Tlf: +45 8740 5000 - Fax: +45 8740 6684 - Email: