Hent som PDF
Danske Mejeriers Mælkeudvalg
Danish Milk Board
Beretning for kvoteåret 2008-09
Indledning
Hermed følger Mælkeudvalgets årsberetning for kvoteåret 2008/2009, der løber fra den 1. april 2008 til den 31. marts 2009.
I beretningen er de væsentligste opgaver og udviklingstendenser indenfor Mælkeudvalgets arbejdsområder omtalt.
Mælkeudvalget blev oprettet samtidig med, at kvotesystemet blev indført i EU i 1984. Formålet var at sikre fuld udnyttelse af den tildelte landekvote samt at administrere kvoteordningen i forhold til mælkeproducenter og mejerier i Danmark.
Henvendelse vedrørende beretningen kan ske til
Danske Mejeriers Mælkeudvalg
Agro Food Park 15
DK - 8200 Århus C
Tlf. 8731 2000
dmm@mejeri.dk
www.maelkeudvalget.dk
Mælkeudvalget er kilde ved tabeller og lignende, hvor der ikke er angivet andet.
Gengivelse med kildehenvisning er tilladt
Strukturudvikling
Mælkeproduktionen i EU har gennemgået store forandringer siden kvotesystemet blev indført i 1984. Dette gælder også i Danmark, hvor strukturudviklingen i alle årene har været én af de mest markante i hele EU. Således har nedgangen i antal bedrifter med mælkeleverance i den seneste tiårsperiode ligget omkring 9% pr. kvoteår. Pr. 1. maj 2009 var der i alt 4.311 bedrifter med mælkeleverance, og det er 205 færre end på samme tidspunkt året før, svarende til en nedgang på 4,8% i kvoteåret 2008/09. I de sidste 10 år er der forsvundet 6.300 bedrifter, idet der 1. maj 1999 var 10.600 bedrifter. Det er mere end en halvering. Dog kunne det se ud, som om der er sket en opbremsning idet den årlige nedgang med omkring ca. 9% i det seneste år kun er på 4,8%. En mulig forklaring kan være effekten af finanskrisen.
Den markante strukturudvikling er primært sket via kvotebørsen, hvor der har været en stor omsætning. Der har i 2008/09 været afholdt 4 kvotebørser med fri handel, men omsætningen er faldet i forhold til kvoteåret 2007/08, hvor der blev omfordelt 237 mio. kg. I kvoteåret 2008/09 er der sket et fald på 93 mio. kg til 144 mio. kg. Finanskrisen og de gratis kvoteforhøjelser fra EU er en del af forklaringen. Der er således sket en vis opbremsning i strukturudviklingen i det seneste kvoteår. Nedenstående figur 1 viser både udviklingen i antal bedrifter siden 1997 og Mælkeudvalgets prognose frem til kvotesystemet forventes at ophøre ved udgangen af kvoteåret 2014/15.
Figur 1 Udvikling i antal bedrifter med mælkeleverance, 1997/98 – 2008/09 samt prognose for 2010/11 – 2014/15
I takt med at der er blevet færre bedrifter, er de tilbageværende bedrifter blevet tilsvarende større. Pr. 1. april 2009 var der gennemsnitlig 1.081 tons kvote på hver bedrift, hvilket er 40 tons mere end på samme tidspunkt året før. Her er der sket en opbremsning i det bedrifterne ved udgangen af kvoteåret 2007/08 var vokset med 106 tons.
Figur 2 Udvikling i den gennemsnitlige mælkekvote pr. bedrift, 1997/98 – 2007/08 samt prognose for 2010/11 – 2014/15
I det seneste år er en dansk gennemsnitsbedrift vokset fra 1.021 tons til 1.081 tons. Væksten i størrelsen på bedrifterne de seneste år er ikke alene forårsaget af strukturudviklingen. Det forhold, at landekvoten er forøget med tons 112,5 mio. tons fra kvoteåret 2007/2008 til 2008/2009, bidrager også til større bedrifter.
Som led i EU´s sundhedstjek kom der yderligere en forhøjelse af landekvoten. Med virkning fra den 1. april 2009 forhøjes landekvoten fem gange med 1% hvert kvoteår.
Mælkeudvalgets prognosemodel – baseret på aldersbetingede ophørsprocenter i den seneste 10-årsperiode - forudser, at der i 2014/15 vil være 3.180 bedrifter, og hver bedrift vil i gennemsnit have en kvote på godt 1,5 mio. kg (se tabel 1.s. 6).
Prognosemodellen er som alle andre modeller forbundet med nogle usikkerhedsmomenter, bl.a. udviklingen i mælkeprisen til producenterne og Kommissionens eventuelle foranstaltninger frem til den forventede afvikling af kvotesystemet i 2015. De 4 årlige kvotebørser, høje jordpriser, store staldinvesteringer med efterspørgsel på kvote samt bioenergi kan ligeledes påvirke strukturudviklingen i forhold til prognosen.
Tabel 1 Prognose for udvikling i antal bedrifter med mælkeleverance frem til 2014/15
|
|
Landekvote i
mio. kg |
Antal bedrifter |
Gns. kvote
pr. bedrift i kg |
Gns. antal køer
pr. bedrift |
|
2008/09* |
4.612 |
4.516 |
1.021.000 |
115 |
|
2009/10* |
4.658 |
4.311 |
1.080.000 |
122 |
|
2010/11 |
4.705 |
4.095 |
1.148.000 |
126 |
|
2011/12 |
4.752 |
3.890 |
1.222.000 |
134 |
|
2012/13 |
4.799 |
3.660 |
1.311.000 |
140 |
|
2013/14 |
4.847 |
3.419 |
1.417.000 |
150 |
|
2014/15 |
4.847 |
3.180 |
1.524.000 |
160 |
*Faktuelle tal
Det gennemsnitlige antal køer pr. bedrift er prognosticeret med udgangspunkt i en mælkeydelse på 8.900 kg per ko i 2008/09, stigende lineært med 100 kg pr. år til 9.500 kg mælk per ko i 2014/15.
Decembertællingen 2008 viste i alt 568.000 malkekøer mod 551.000 i 2007. Det svarer til en stigning på 3,1%. Stigningen er formentlig en følge af, at landekvoten blev forhøjet med 3,5% i perioden 2006/07-2008/09.
Regional strukturudvikling
Nedenstående tabel viser strukturudviklingen i de seneste 5 år, fra 1. april 2004 til 1. april 2009. I denne periode har der været en nedgang på 34,6% i antal bedrifter i Danmark, mens kvoten er forhøjet med i alt 4,5%. Fyn og den østlige del af region Midtjylland (dvs. Silkeborg kommune og kommunerne mod øst) har oplevet en markant større nedgang i bedriftsantallet end landsgennemsnittet. Modsat har frafaldet været mindre i Sydjylland.
På Bornholm har udviklingen været gunstig, idet de tilbageværende 48 bedrifter - via køb på kvotebørsen - har tilført øen omkring 7 mio. kg kvote yderligere, svarende til en forhøjelse på 18%. En konkurrencedygtig mælkepris er en vigtig årsag til den bornholmske succes i de senere år.
Tabel 2 Bedrifter med mælkeleverance og kvote i 2004/05 og 2008/09, fordelt på ”nye” regioner
|
|
Antal bedrifter Ændring |
Kvote mio. kg Ændring |
|
|
|
|
|
|
|
|
| Region |
2004/05 |
2009/10 |
% |
2004/05 |
2009/10 |
% |
| Nordjylland |
1.504 |
974 |
-35,2 |
1.041 |
1.091 |
+4,8 |
| Midtjylland |
2.188 |
1.416 |
-35,3 |
1.384 |
1.430 |
+3,3 |
| - Østlige del 1 |
698 |
416 |
-40,4 |
383 |
364 |
-5,0 |
| - Vestlige del 2 |
1.490 |
1.000 |
-32,9 |
1.001 |
1.066 |
+6,5 |
| Syddanmark |
2.462 |
1.636 |
-33,5 |
1.796 |
1.899 |
+5,7 |
| - Sydjylland |
2.026 |
1.379 |
-31,9 |
1.535 |
1.651 |
+7,6 |
| - Fyn m.v. |
436 |
257 |
-41,1 |
261 |
248 |
-5,0 |
| Hovedstaden |
113 |
85 |
-24,8 |
64 |
71 |
+10,9 |
| - Kbh. og Nordsjælland |
50 |
39 |
-22,0 |
26 |
26 |
0,0 |
| - Bornholm |
63 |
46 |
-27,0 |
38 |
45 |
+18,4 |
| Sjælland |
320 |
200 |
-37,5 |
169 |
167 |
-1,2 |
| Danmark i alt |
6.587 |
4.311 |
-34,6 |
4.455 |
4.658 |
+4,5 |
1) Silkeborg kommune og kommuner mod øst
2) Ikast-Brande og Viborg kommuner og kommuner mod vest
Region Sjælland samt Fyn, og den østlige del af Midtjylland har ”mistet” kvote i den seneste 5-årsperiode – trods kvoteforhøjelsen – mens ”nettomodtagere” foruden Bornholm er Sydjylland og den vestlige del af region Midtjylland. Til mælkeproducenterne i Sydjylland er der alene flyttet 116 mio. kg kvote. Dermed fortsætter de senere års udvikling med flytning af kvote fra Fyn og østlige Midtjylland til producenterne i Sydjylland.
Til gengæld er der tendens til stagnation i kvoten på Sjælland som helhed og en afdæmpet vækst i region Nordjylland. Nedgangen har med andre ord været størst i de ”storbynære” områder samt i egne med mange svinefarme, idet jordpriserne her i perioder er steget mest, hvilket har gjort det sværere at udvikle kvægbedrifterne – og derfor har flere i stedet valgt at afvikle.
Bedriftsstruktur
Selv om den gennemsnitlige mælkekvote pr. bedrift efterhånden er vokset til 1.081 tons
(pr. 1. april 2009), så er der fortsat både mange mindre bedrifter og en bevægelse mod flere helt store bedrifter med kvote over 2,0 mio. kg. Med andre ord er erhvervet kendetegnet ved en stor variation i bedrifternes størrelse – ja, faktisk bliver forskellen større og større fra år til år. Figur 3 Bedrifter med mælkeleverance i 2009/10, fordelt på bedriftens kvote1
1) Pr. 1. april 2009.
Figur 3 viser, at der antalsmæssigt er flest bedrifter med mælkeleverance i kvoteklasserne ”200-400 tons” og ”400-600 tons”, men der efterhånden også en stor gruppe i klaserne over 1.400 tons. Det kan umiddelbart forekomme overraskende, at der er flest bedrifter i de små kvoteklasser, idet der de senere år har været stor nedgang blandt disse bedrifter.
Det kan dog forklares ved, at med nedgangen i bedriftsantallet på ca. 9% pr. år, så har næsten alle kvoteklasser oplevet nedgang. Således er der i kvoteåret 2008/09 blevet færre bedrifter i alle klasserne under 1.400 tons i forhold til året før, mens der er blevet flere bedrifter i klasserne herover. Det er en konsekvens af, at de fleste af de ophørte bedrifter har haft en mindre kvote, og samtidig har mellemstore og store bedrifter købt markante kvoteforhøjelser via børsen – og er dermed ”rykket” en kvoteklasse op.
I de kommende år vil der fortsat være mange mindre bedrifter, men udviklingen går mod flere og flere helt store bedrifter med kvote over 2.000 tons. Strukturudviklingen vil således fremover bevirke endnu større forskelle mellem bedrifterne med mælkeleverance.
Mælkeproduktionen på de helt store bedrifter udgør i dag en markant andel af landets samlede mælkeproduktion, idet de 385 bedrifter med kvote over 2.000 tons har en samlet kvote på 1.075 mio. kg pr. 1. april 2009. Det svarer til, at 23% af landekvoten bliver leveret til mejerierne fra disse 385 bedrifter. Tabel 3 Gns. kvote for bedrifter med mælkeleverance i 2009/10 fordelt på regioner
|
|
Gns. Kvote pr. bedrift i tons |
Ændring3 i kvote |
| Region |
2008/09 |
2009/10 |
pr. bedrift, tons |
| Nordjylland |
|
1.052 |
|
1.120 |
|
+68 |
| Midtjylland |
|
954 |
|
1.010 |
|
+56 |
| - Østlige del 1 |
810 |
|
875 |
|
+65 |
|
| - Vestlige del 2 |
1.016 |
|
1.066 |
|
+50 |
|
| Syddanmark |
|
1.106 |
|
1.160 |
|
+54 |
| - Sydjylland |
1.143 |
|
1.197 |
|
+54 |
|
| - Fyn m.v. |
915 |
|
965 |
|
+50 |
|
| Hovedstaden |
|
806 |
|
835 |
|
+29 |
| - Kbh. og Nordsjælland |
650 |
|
666 |
|
+16 |
|
| - Bornholm |
938 |
|
978 |
|
+40 |
|
| Sjælland |
|
756 |
|
835 |
|
+79 |
| Danmark i alt |
|
1.021 |
|
1.080 |
|
+59 |
1) Silkeborg kommune og kommuner mod øst
2) Ikast-Brande og Viborg kommuner og kommuner mod vest
3) Ændring i kvote pr. bedrift i forhold til året før
De største bedrifter findes i landets mest intensive mælkeregion, dvs. i Sydjylland, hvor bedrifterne i gennemsnit har en kvote på 1.197 tons. Stigningen er på 54 tons på et år mod 115 tons sidste år. Det vil sige, at vi generelt ser en afdæmpet vækst i forhold til sidste år.
De mindste bedrifter findes i København og Nordsjælland og region Sjælland generelt, hvor gennemsnitsbedriften har omkring 835 tons, som det fremgår af tabel 3. Det er således ikke kun kvotemæssigt, at strukturudviklingen medfører større og større forskel på bedrifterne, men også fra region til region bliver forskellen mere markant fra år til år.
Aldersfordeling for mælkeproducenter
Når man sammenligner mælkeproducentens alder og størrelsen på bedriftens kvote ses en klar sammenhæng, idet kvoten er størst for de yngste producenter. Herefter falder den gennemsnitlige kvote i takt med at producentens alder stiger - hvilket er helt naturligt.
Det fremgår af tabel 4, at det er producenterne under 40 år, der har de største bedrifter med en gennemsnitskvote på lige over 1.400 tons. Fra 40 år og op til 70 år falder bedriftens gennemsnitskvote fra 1.141 tons til 337 tons for producenterne over 70 år.
Tabel 4 Bedrifter med mælkeleverance i 2009/10, fordelt på producents alder og gennemsnitlig kvote
|
Alder |
Bedrifter |
Kvote |
Gns.
Kvote tons |
| |
antal |
% |
mio. kg |
% |
|
| Under 30 år |
131 |
3,0 |
187 |
4,0 |
1.426 |
|
30 – 39 år |
867 |
20,0 |
1.236 |
26,5 |
1.425 |
|
40 – 49 år |
1.577 |
37,0 |
1.801 |
38,7 |
1.141 |
|
50 – 59 år |
1.129 |
26,0 |
975 |
20,9 |
863 |
|
60 – 69 år |
390 |
9,0 |
217 |
4,7 |
556 |
|
Over 70 år |
76 |
1,8 |
25,6 |
0,5 |
337 |
|
Uden alder1 |
141 |
3,2 |
216,4 |
4,7 |
1.535 |
|
I alt |
4.311 |
100,0 |
4.658 |
100,0 |
1.080 |
1) Skoler, institutioner og producenter med ukendt alder m.v.
Gennemsnitsalderen for alle mælkeproducenter – både konventionelle og økologer – er pr. 1. april 2009 45,6 år mod 47,4 år på samme tidspunkt sidste år. Der er således tale om et lille fald. Tidligere har mælkeproducenternes alder været stigende. Årsagen er, at der er markant flere andel ældre mælkeproducenter, som er ophørt i de seneste år.
Økologisk mælkeproduktion
De økologiske mejeriprodukter har i de seneste år været i fremgang både på hjemmemarkedet og eksportmarkederne.
Den økologiske mælkeproduktion har dog ikke nogen særlig status i forhold til kvotesystemet. Men det er muligt at lokalisere den via kvotesystemet og på den måde få et overblik over den økologiske mælkeproduktion.
Af landekvoten på aktuelt 4.657 mio. ton har den økologiske siden årtusindskiftet svinget mellem 412 mio. og 456 mio. kg. Aktuelt udgør den økologiske kvote 415 mio. kg svarende til 8,9% af landekvoten. Antallet af producenter har i samme periode faldet fra 827 til 399. For tiden er der 399 økologiske mælkeproducenter i Danmark svarende til 9,3% af det totale antal mælkeproducenter på 4.311.
Med en hensyn til bedriftsstørrelse er de almindelige og de økologiske bedrifter nogenlunde lige store. Den gennemsnitlige størrelse er for de almindelige bedrifter 1.080 tons og for økologerne 1.040 tons.
De økologiske mælkeproducenter har gennemgået den samme strukturudvikling som de almindelige mælkeproducenter. Det vil sige færre mælkeproducenter og større bedrifter.
I det seneste år er den økologiske kvote faldet med 14 mio. kg fra 429 mio. kg til 415 mio. kg. Antallet af producenter er faldet fra 436 til 399. Disse tendenser skal næppe tages som udtryk for tilbagegang i den økologiske mælkeproduktion. Der er fortsat nye producenter under omlægning til økologisk produktion, men finanskrisen påvirker også den økologiske produktion.
Gennemsnitsalderen for økologiske mælkeproducenter er med 46,8 år (pr. 1. april 2009) og 45,6 år for de almindelige mælkeproducenter. Økologer var tidligere yngre end konventionelle mælkeproducenter, men dette har ikke været tilfældet i de seneste par år, hvor gennemsnitsalderen for økologer er steget mere end for konventionelle producenter pga., at der er kommet forholdsvis færre nyetablerede og yngre producenter til erhvervet, og samtidig har ophøret blandt økologer været jævnt fordelt på alle aldersklasser.
Figur 5 Udvikling i antal økologiske bedrifter og tilhørende mælkekvote1
1)1. april 2008.
Selv om der er økologer i hele landet, så er de ikke jævnt fordelt. Der er således markant flere økologer i Sydjylland og den vestlige del af region Midtjylland idet omkring hver tiende mælkebedrift begge steder er omlagt til økologisk drift (tabel 5 s. 12). I Sydjylland er der især mange økologer i det ”gamle” Sønderjyllands amt.
Tabel 5 Økologiske bedrifter med mælkeleverance i 2008/09, fordelt på regioner
|
|
Antal |
Kvote i alt |
Gns. kvote |
Økologi i forhold til alle |
| Region |
bedrifter |
mio. kg |
tons |
antal i % |
kvote i % |
| Nordjylland |
78 |
82,8 |
1.062 |
8,0 |
7,6 |
| Midtjylland |
144 |
148,0 |
1.028 |
10,2 |
10,4 |
| - Østlige del 1 |
26 |
19,7 |
758 |
6,3 |
5,4 |
| - Vestlige del 2 |
118 |
128,3 |
1.087 |
11,8 |
12,0 |
| Syddanmark |
160 |
174,8 |
1.093 |
9,8 |
9,2 |
| - Sydjylland |
157 |
171,9 |
1.095 |
11,4 |
10,4 |
| - Fyn m.v. |
3 |
2,9 |
967 |
1,2 |
1,2 |
| Hovedstaden |
4 |
2,5 |
625 |
4,7 |
3,5 |
| - Kbh. og Nordsjælland |
3 |
1,0 |
333 |
7,7 |
3,9 |
| - Bornholm |
1 |
1,5 |
1.500 |
2,2 |
3,3 |
| Sjælland |
13 |
7,0 |
538 |
6,5 |
3,9 |
| Danmark i alt |
399 |
415,1 |
1.040 |
9,3 |
8,9 |
Kvotebørsen
Siden Danmark som det første land i EU indførte kvotebørsen i 1997 er næsten al kvoteomfordeling sket via kvotebørsen. Siden dengang og frem til august 2009 er der afholdt 33 børser, og der er i alt omfordelt godt 2.980 mio. kg kvote til en samlet omsætning på 9,9 mia. kr. (se bilag 4).
Den hidtil højeste ligevægtspris på 4,63 kr./kg indtraf ved børsen i august 2007, mens den laveste pris på 0,51 kr./kg blev opnået i februar 2009.
Der afholdes 4 børser om året og princippet er, at udbud og efterspørgsel af kvote bestemmende for ligevægtsprisen.
Med de nugældende regler kan producenterne købe så store mængder kvote, som de måtte ønske, og kvoten overdrages i forbindelse med at børsen er gennemført og kan således udnyttes med det samme. Kvoteoverdragelse ved februarbørsen sker dog først ved starten af det efterfølgende kvoteår.
Tabel 6 Nøgletal for senest afholdte kvotebørser i perioden august 2008 – august 2009
|
|
Aug. 08 |
Nov. 08 |
Feb. 09 |
Maj. 09 |
Aug.09 |
| Ligevægtspris1, kr. pr. kg |
2,06 |
1,55 |
0,51 |
0,62 |
1,11 |
Ligevægtsmængde, mio. kg |
54,3 |
25,5 |
32,6 |
27,2 |
29,5 |
| Godkendte salgs- og købsbud |
601 |
319 |
224 |
209 |
284 |
| Afgivne salgs- og købsbud |
894 |
610 |
537 |
432 |
786 |
| Salg af kvote |
| - Godkendte bud |
241 |
100 |
95 |
124 |
141 |
| - Afgivne bud |
412 |
341 |
396 |
217 |
182 |
| - Udbudt kvote, mio. kg |
85,2 |
62,7 |
95,6 |
55,2 |
41,7 |
| - Gns. godkendt salg, kg |
225.200 |
254.500 |
343.200 |
219.800 |
209.300 |
| Køb af kvote |
| - Godkendte bud |
360 |
219 |
129 |
85 |
143 |
| - Afgivne bud |
482 |
269 |
141 |
215 |
604 |
| - Efterspurgt kvote, mio. kg |
67,1 |
33,5 |
35,5 |
57,7 |
107,3 |
| - Gns. godkendt køb, kg |
149.300 |
115.100 |
250.300 |
317.000 |
204.500 |
1) Ved mælk med 4,36% fedtindhold. Ligevægtsmængden samt udbudt kvote er incl. 1% toldning.
De meget fleksible kvotebørsregler har efterhånden været gældende ved mange børser, og producenter med ”tomme båse” og store staldinvesteringer har dermed haft mulighed for at erhverve kvote, således at produktionsapparatet kan udnyttes optimalt. Som det fremgår af tabel 6, så har ligevægtsprisen varieret kraftigt ved de senest 5 afholdte børser – i niveauet 2,06 kr./kg til 0,51 kr./kg.
Køb og salg af kvote
Handel på kvotebørsen er altafgørende for den regionale strukturudvikling, idet praktisk talt hele kvoteomfordelingen i Danmark foregår via kvotebørsen. En væsentlig grund hertil er, at ved direkte kvotehandel mellem producenter foretages ”toldning” på 50% af den overdragne kvote.
Afsnittet om strukturudvikling er det allerede tidligere vist, at Sydjylland, den vestlige del af Midtjylland samt Bornholm har haft kvotetilgang via de afholdte børser, mens østlige del af Midtjylland, Fyn og Sjælland modsat har afgivet kvote. For Nordjylland har det været nogenlunde status quo. De faktuelle tal for kvoteændringen på seneste børser på regionsplan kan ses i bilag 5 side 20.
Tabel 8 Godkendte bud på de 4 børser i 2008/09, fordelt på bedriftens kvote
| |
Køb af kvote
|
Salg af kvote
|
|
Tons kvote |
Godkendte |
% |
Godkendte |
% |
| 1 – 200 |
23 |
2,5 |
242 |
39,7 |
| 200 – 400 |
43 |
4,7 |
145 |
23,8 |
| 400 – 600 |
58 |
6,3 |
85 |
13,9 |
| 600 – 800 |
64 |
7,0 |
34 |
5,6 |
| 800 – 1.000 |
72 |
7,9 |
32 |
5,3 |
| 1.000 – 1.200 |
86 |
9,4 |
25 |
4,1 |
| 1.200 – 1.400 |
134 |
14,6 |
12 |
2,0 |
| 1.400 – 1.600 |
94 |
10,3 |
9 |
1,5 |
| 1.600 – 1.800* |
76 |
8,3 |
5 |
0,8 |
| 1.800 – 2.000 |
56 |
6,1 |
4 |
0,7 |
| Over 2.000 |
211 |
23,0 |
17 |
2,9 |
|
I alt |
917 |
100 |
610 |
100 |
|
*Indtil februarbørsen 2008, var den øvre grænse i tabellen : Over 1.600 |
En gennemsnitsbedrift er på 1.080 kg kvote. Det fremgår af tabel 8, at 70% af købsbudene er afgivet af bedrifter med mere end 1,0 mio. kg kvote – det vil bedrifter sige over gennemsnittet. Modsat kommer 88% af salgsbudene er fra bedrifter med mindre end 1,0 mio. kg.
Det fremgår desuden i figur 7, at bedrifter med over 1,2 mio. kg kvote køber på børsen, mens de solgte kvotemængder kommer fra mindre bedrifter. Det bemærkes, at bedrifter med over 2,0 mio. kg kvote i med et samlet køb på 68 mio. kg i særklasse har købt kvote i forhold til de mindre bedrifter. Men med et salg på 30 mio. kg der også afgivet forholdsvis meget kvote sammenlignet med de mindre bedrifter.
Figur 7 Købt og solgt kvote på de 4 børser i 2007/08, fordelt på bedriftens kvote
Tildeling til nyetablerede
Pr. 1. april 2008 er ordningen ændret, således at der ikke længere er noget krav om køb på kvotebørsen i forbindelse med tildeling af kvote. Fremover vil den gratis mængde fra den nationale reserve blive fordelt med samme mængde til samtlige ansøgere. Kriteriet for tildeling er, at mælkeproducenten har ved køb eller forpagtning af en bedrift har etableret sig inden for de sidste fire år forud for ansøgningstidspunktet.
Tabel 7 Tildeling af mælkekvote ved nyetablering
| Godkendte ansøgere |
2005/06 |
2006/07 |
2007/08 |
2008/09 |
| Bedrifter med kvote |
79 |
59 |
36 |
39 |
|
Bedrifter uden kvote |
2 |
1 |
2 |
8 |
| I alt |
81 |
60 |
38 |
47 |
| Gratis kvote |
40.000 |
82.000 |
65.000 |
*31.000 |
*fra 2008/09 tildeles samme gratis mængde til alle ansøgere
Kvoteåret 2008/2009 er det første år, hvor der er tildelt efter de nye regler. Det kan i tabel 7 ses, at der i forhold til 2007/08 er tale om en lille stigning fra 38 til 47 producenter.
Opgørelse af overskudsafgift
Med kvoteforhøjelsen på 2,5% var Danmarks kvote for mejerileverance i kvoteåret 2008/09 i alt 4.600 mio. kg. Herudover er Danmark tildelt en mindre kvote på omkring 0,5 mio. kg til direkte leverance fra producenter til forbrugere (stalddørssalg). Nedenstående opgørelse af tillægsafgift omfatter dog kun mælkeindvejning på mejerierne.
Allerede fra sidst på sommeren 2008 var indvejningen lavere end det forventede. Indvejningen lå således ca. 20 mio. under det der svarer til at landekvoten ville være fuldt udnyttet, og det fortsatte resten af året. Men i de sidste måneder af kvoteåret blev noget underudnyttelsen dog indhentet. Resultatet blev, at der manglede 14,5 mio. kg i, at kvoten var udnyttet. Ingen producenter kom således til at betale afgift i kvoteåret 2008/09. Det er den hidtil største underudnyttelse af kvoten siden 1984. Forklaringen ligger i, at det tager en vis tid at geare produktionen til en udvidelse af landekvoten med 2,5%. Tabel 9 Nøgletal for mælkeindvejning og overskudsafgift
|
|
2006/07 |
2007/08 |
2008/09 |
| Landekvote, mio. kg |
4.477 |
4.500 |
4.612 |
| Indvejning, mio. kg |
4,506 |
4.497 |
4.597 |
| + Fedtregulering |
0 |
0 |
0 |
| Reguleret indvejning, mio. kg |
4.506 |
4.497 |
4.597 |
| Afgiftspligtig mængde, mio. kg |
28,5 |
-2,1 |
-14,5 |
| Overskudsafgift, mio. kr. |
60,4 |
0 |
0 |
| Afgiftspligtige bedrifter |
1.608 |
0 |
0 |
| Gns. beløb pr. afgpl. bedrift, kr. |
37.600 |
0 |
0 |
| Overskudsafgift pr. kg mælk, kr. |
2,12 |
2,12 |
2,07 |
| Overskudsafgiftens indtræden % |
104,38 |
- |
- |
| Udnyttelse af landekvote, % |
100,64 |
99,95 |
99,69 |
| Fedtindhold i indvejet mælk, % |
4,28 |
4,26 |
4,31 |
En sammenligning af kvoteudnyttelsen med tidligere år ses i bilag 6 side 21.
Bilag
Bilag 1 Udvikling i landekvote, antal bedrifter og den gns. mælkekvote pr. bedrift1
|
År |
Landekvote
i mio. kg |
Antal bedrifter |
Gns. mælkekvote
i kg |
| 1984/85 |
4.932 |
32.679 (100) |
152.000 (100) |
| 1985/86 |
4.882 |
30.775 (94) |
161.000 (106) |
| 1986/87 |
4.882 |
28.557 (87) |
179.000 (118) |
| 1987/88 |
4.580 |
26.400 (81) |
190.000 (125) |
| 1988/89 |
4.458 |
23.700 (73) |
201.000 (132) |
| 1989/90 |
4.515 |
22.015 (67) |
207.000 (136) |
| 1990/91 |
4.513 |
21.468 (66) |
217.000 (143) |
| 1991/92 |
4.419 |
19.600 (60) |
225.000 (148) |
| 1992/93 |
4.420 |
17.165 (52) |
259.000 (170) |
| 1993/94 |
4.454 |
16.400 (50) |
271.000 (178) |
| 1994/95 |
4.454 |
15.300 (47) |
290.000 (191) |
| 1995/96 |
4.454 |
14.400 (44) |
310.000 (204) |
| 1996/97 |
4.455 |
13.500 (41) |
330.000 (217) |
| 1997/98 |
4.455 |
12.250 (37) |
363.000 (239) |
| 1998/99 |
4.455 |
11.350 (35) |
392.000 (258) |
| 1999/00 |
4.455 |
10.600 (32) |
420.000 (276) |
| 2000/01 |
4.455 |
9.767 (30) |
455.000 (299) |
| 2001/02 |
4.455 |
8.910 (27) |
500.000 (329) |
| 2002/03 |
4.455 |
8.084 (25) |
550.000 (362) |
| 2003/04 |
4.455 |
7.393 (23) |
602.000 (396) |
| 2004/05 |
4.455 |
6.587 (20) |
675.000 (444) |
| 2005/06 |
4.455 |
5.938 (18) |
750.000 (493) |
| 2006/07 |
4.478 |
5.379 (16) |
834.000 (549) |
| 2007/08 |
4.500 |
4.916 (15) |
915.000 (602) |
| 2008/09 |
4.612 |
4.516 (14) |
1.021.000 (672) |
| 2009/10 |
4.658 |
4.311 (13) |
1.080.000 (710) |
1) Antal bedrifter og gns. kvote pr. bedrift er umiddelbart efter kvoteårets start
Bilag 2 Bedrifter med mælkeleverance i udvalgte kvoteår, fordelt på kvoter1
|
Kvote i
ton |
1985/86 |
1993/94 |
1997/98 |
2001/02 |
2007/08 |
2008/09 |
2009/10 |
| 0 - 200 |
21.765 |
6.355 |
2.848 |
1.330 |
400 |
293 |
257 |
| 200 - 400 |
7.569 |
7.115 |
5.083 |
2.600 |
726 |
612 |
522 |
| 400 - 600 |
1.137 |
2.230 |
2914 |
2.132 |
682 |
592 |
532 |
| 600 - 800 |
199 |
500 |
889 |
1.494 |
556 |
467 |
440 |
| 800 - 1.000 |
|
112 |
297 |
923 |
572 |
491 |
446 |
| 1.000 – 1.200 |
|
46 |
121 |
185 |
635 |
555 |
527 |
| 1.200 – 1.400 |
105 |
|
|
110 |
541 |
535 |
503 |
| 1.400 – 1.600 |
|
42 |
98 |
67 |
270 |
298 |
331 |
| 1.600 – 1.800 |
|
|
|
|
180 |
208 |
209 |
| 1.800 - 2.000 |
|
|
|
|
125 |
145 |
159 |
| Over 2.000 |
|
|
|
|
229 |
320 |
385 |
| I alt |
30.775 |
16.400 |
12.250 |
8.910 |
4.916 |
4.516 |
4.311 |
1)Umiddelbart efter kvoteårets start
Bilag 3 Udvikling i antal økologiske bedrifter med mælkeleverance
|
Kvoteår |
Antal |
Samlet kvote |
Gns. Kvote i kg |
Gns. kvote i kg |
|
|
bedrifter |
mio. kg |
Øko. bedrifter |
konv. bedrifter |
|
1993/94 |
132 |
39 |
295.000 |
271.000 |
|
1994/95 |
146 |
47 |
323.000 |
290.000 |
|
1995/96 |
147 |
56 |
381.000 |
310.000 |
|
1996/97 |
344 |
140 |
407.000 |
330.000 |
|
1997/98 |
430 |
183 |
427.000 |
363.000 |
|
1998/99 |
672 |
333 |
496.000 |
392.000 |
|
1999/00 |
751 |
395 |
525.000 |
420.000 |
|
2000/01 |
827 |
456 |
551.000 |
455.000 |
|
2001/02 |
749 |
440 |
587.000 |
500.000 |
|
2002/03 |
695 |
433 |
623.000 |
550.000 |
|
2003/04 |
636 |
425 |
669.000 |
602.000 |
|
2004/05 |
513 |
367 |
716.000 |
675.000 |
|
2005/06 |
490 |
390 |
795.000 |
750.000 |
|
2006/07 |
480 |
412 |
858.000 |
834.000 |
|
2007/08 |
461 |
420 |
911.000 |
915.000 |
|
2008/09 |
436 |
429 |
984.000 |
1.021.000 |
|
2009/10 |
399 |
415 |
1.040.000 |
1.080.000 |
1) Pr. 1. april 2009
Bilag 4 Omsætning ved afholdte kvotebørser 1997 – august 2009
|
|
Ligevægtspris |
Omsat mio. kg |
Omsat mio. kr. |
| December 97 |
2,28 |
177,8 |
405,4 |
| Juni 98 |
2,68 |
56,5 |
151,4 |
| December 98 |
2,92 |
157,4 |
459,6 |
| Juni 99 |
3,50 |
84,8 |
296,8 |
| December 99 |
3,14 |
160,3 |
503,3 |
| Juni 00 |
2,84 |
120,8 |
343,1 |
| December 00 |
3,59 |
138,0 |
495,4 |
| Juni 01 |
4,16 |
103,6 |
431,0 |
| November 01 |
3,58 |
175,8 |
629,6 |
| Maj 02 |
2,16 |
117,3 |
253,1 |
| November 02 |
2,85 |
130,1 |
370,8 |
| Maj 03 |
4,04 |
104,1 |
421,1 |
| November 03 |
4,02 |
206,7 |
830,6 |
| Maj 04 |
4,43 |
123,8 |
548,8 |
| November 04 |
3,13 |
122,8 |
382,0 |
| Maj 05 |
3,69 |
37,9 |
139,8 |
| August 05 |
4,61 |
86,0 |
396,5 |
| November 05 |
4,21 |
29,9 |
125,6 |
| Februar 06 |
3,74 |
136,2 |
509,0 |
| Maj 06 |
3,28 |
52,3 |
171,5 |
| August 06 |
3,66 |
59,2 |
216,5 |
| November 06 |
4,47 |
40,2 |
179,7 |
| Februar 07 |
3,94 |
121,4 |
478,8 |
| Maj 07 |
4,14 |
71,3 |
295,0 |
| August 07 |
4,63 |
77,1 |
357,3 |
| November 07 |
2,81 |
22,6 |
63,5 |
| Februar 08 |
2,01 |
65,9 |
131,4 |
| Maj 08 |
2,05 |
32,3 |
64,8 |
| August 08 |
2,06 |
53,7 |
109,6 |
| November 08 |
1,55 |
25,2 |
39,0 |
| Februar 09 |
0,51 |
32,3 |
16,4 |
| Maj 09 |
0,62 |
27,0 |
16,3 |
| August 09 |
1,11 |
29,2 |
32,2 |
I alt |
- |
2.979,5 |
9.864,9 | 1) Excl. gratis tildeling ved etablering og toldet kvote
Bilag 5 Regionale kvoteændringer pga. afholdte kvotebørser i perioden august 2008 – august 2009
|
|
Aug. 08 |
Nov. 08 |
Feb. 09 |
Maj 09 |
Aug. 09 |
Ændring |
| Mio. kg |
køb – salg |
køb – salg |
køb – salg |
køb – salg |
køb – salg |
køb – salg |
| Nordjylland |
0,0 |
2,5 |
-1,1 |
0,1 |
2,8 |
4,3 |
| Midtjylland |
2,1 |
-3,7 |
-0,5 |
-4,4 |
-1,0 |
-9,6 |
| Østlige del |
-2,9 |
-1,1 |
-1,7 |
-1,4 |
-2,0 |
-6,2 |
| Vestlige del |
5,0 |
-2,6 |
1,2 |
-3,0 |
1,0 |
-3,4 |
| Syddanmark |
-0,8 |
0,1 |
-1,6 |
1,8 |
-1,9 |
-1,6 |
| Sydjylland1 |
-0,7 |
0,5 |
-0,7 |
3,0 |
-1,4 |
1,4 |
| Fyn |
-0,1 |
-0,4 |
-0,9 |
-1,0 |
-0,5 |
-2,8 |
| Hovedstaden |
-0,5 |
0,1 |
-0,6 |
0,6 |
0,32 |
-0,42 |
| Kbh. og Nordsjælland |
-0,3 |
0,0 |
0,0 |
-0,1 |
0,1 |
0,0 |
| Bornholm |
-0,2 |
0,1 |
-0,6 |
0,7 |
0,22 |
0,42 |
| Sjælland |
-2,7 |
0,1 |
-1,4 |
0,2 |
-1,5 |
-2,7 |
Bilag 6 Danmarks kvoteoverskridelse og overskudssafgift i perioden 1984 - 2009
|
Kvoteår |
Kvoteoverskridelse,
Mio. kg |
Tillægsafgift,
Mio. kr. |
Tillægsafgiftens
indtræden, % |
|
1984/85 |
0 |
0 |
- |
|
1985/86 |
2,2 |
5,2 |
134,5 |
|
1986/87 |
0 |
0 |
- |
|
1987/88 |
23,1 |
56,4 |
113,31 |
|
1988/89 |
55,9 |
138,3 |
109,81 |
|
1989/90 |
35,8 |
89,1 |
109,83 |
|
1990/91 |
31,1 |
86,3 |
107,01 |
|
1991/92 |
15,0 |
42,1 |
107,01 |
|
1992/93 |
1,2 |
3,3 |
118,57 |
|
1993/94 |
10,6 |
29,6 |
109,88 |
|
1994/95 |
15,9 |
43,9 |
106,93 |
|
1995/96 |
11,5 |
30,7 |
105,47 |
|
1996/97 |
23,9 |
63,8 |
104,29 |
|
1997/98 |
12,1 |
32,6 |
105,09 |
|
1998/99 |
10,1 |
26,6 |
105,07 |
|
1999/00 |
15,9 |
42,2 |
105,19 |
|
2000/01 |
17,2 |
45,6 |
104,04 |
|
2001/02 |
2,8 |
7,5 |
108,08 |
|
2002/03 |
24,4 |
64,5 |
106,28 |
|
2003/04 |
34,1 |
90,4 |
103,21 |
|
2004/05 |
1,9 |
4,6 |
108,98 |
|
2005/06 |
- 3,2 |
0 |
- |
|
2006/07 |
28,5 |
60,4 |
104,38 |
|
2007/08 |
-2,1 |
0 |
- |
|
2008/09 |
-14,5 |
0 |
- |
Danske Mejeriers Mælkeudvalg - Agro Food Park 13 - Skejby - 8200 Århus N - Tlf: +45 8740 5000 - Fax: +45 8740 6684 - Email:
|
|