Log på Kontakt Forside
9. Undtagelser fra reglen om reduktion af mælkekvote 
Ved køb af tidligere forpagtet/lejet kvote eller ved etablering af et landbrugs­fælles­skab sker der ingen reduktion af kvoten.

§ 8, stk. 3 og 4

 

 

Familieoverdragelse og arv

 

Sker overtagelsen af en bedrift som familieoverdragelse eller ved arv efter bestem­mel­serne i landbrugslovens § 14, 15 og 16, sker der ikke reduktion af kvoten, hvis den erhvervede bedrift ikke kan samdrives med den allerede drev­ne bedrift. Spørgsmålet om samdrift afgøres efter § 26 i landbrugsloven.

§ 8, stk. 2

 

 

Handlen kan ikke gennemføres

 

Hvis det viser sig, at det ikke er muligt at gennemføre en overtagelse i forbindelse med erhvervelse af kvote, f.eks. i forbindelse med udstykning, krav om afgivelse af suppleringsjord eller manglende panthaversamtykke, vil hele kvo­ten være i behold, når handlen går tilbage.

§ 8, stk. 1

 

 

Betinget erhvervelse med salg af mælkekvoten på kvotebørsen

 

En producent, som i forvejen har en bedrift med kvote, kan købe yderligere areal (mi­ni­mum 2 ha) eller en bedrift mere uden reduktion af den medfølgende kvote

§ 8, stk. 6

 

 

  • hvis den hidtidige eller den købte bedrift inklusiv kvoten afhændes inden seks måneder
  • eller hvis kvoten fra den nyerhvervede bedrift eller kvoten fra den hidtidige bedrift sælges senest på den førstkommende februarbørs.

 

I perioden indtil kvoten bliver solgt, er der mulighed for at få en samlet afgiftsopgørelse.

§ 26, stk. 6

Tilbage
Danske Mejeriers Mælkeudvalg - Agro Food Park 13 - Skejby - 8200 Århus N - Tlf: +45 8740 5000 - Fax: +45 8740 6684 - Email: