Mælkeudvalget er af NaturErhvervstyrelsen bemyndiget til at administrere mælkekvoteordnin­gen i forhold til de danske mælkeproducenter og mejerier. Samtidig er Mælkeudvalget godkendt som opkøbersammenslutning.


Administration af kvoteordningen
Mælkeudvalget har den daglige administration af kvoteordningen. Det er her landmænd, konsulenter og andre henvender sig med spørgsmål om kvoter, og det er her, der skal an­søges om fx overdra­gel­se af kvote, tildeling af kvote til nyetablerede, køb og salg af kvote via kvote­børsen og meget andet.

Mælkeudvalgets arbejde er underlagt de samme regler, som gælder for offentlige myn­dig­he­der. Det betyder blandt andet, at afgørelser truffet af Mælkeudvalget kan påklages til Natur­Erhvervstyrelsen.


Mælkeudvalget som opkøbersammenslutning
Mælkeudvalget blev oprettet i forbindelse med indførelsen af kvote­ordningen i 1984. Kvoteordningen udløber den 1. april 2015. Herefter er der ikke længere politisk fastsatte begrænsninger på mælkeproduktionen.

Formålet med Mælkeudvalget er at sikre, at Danmarks lande­kvote udnyttes bedst muligt. Der skal betales overskudsafgift, når landekvoten er udnyttet med mere end 100% efter afslutningen af kvoteåret, der løber fra den 1. april til den 31. marts. Endvidere er formålet at friholde mejerierne for en række administrative funktioner i forbindelse med kvoteordningen.

Alle mælkeproducenter leverer til en såkaldt opkøber. NaturErvervstyrelsen har godkendt 26 danske og et tysk mejeri som opkøber. Alle opkøbere har tilsluttet sig Mælkeudvalget, der fungerer som opkøbersammenslutning.

Følgende opgaver udføres af Mælkeudvalget i forbindelse med mejeriernes opkøb:

• Beregning af afgifter og opkrævning heraf, herunder frimængdeberegning, skuddagsregulering og fedtregulering.
• Opkrævning af overskudsafgift og indbetaling til NaturErhvervstyrelsen.
• Opkøbersammenslutningen retsforfølger de producenter, der undlader at betale tillægsafgift.
• Opgørelser af fordelingen af kvoter på bedrifter.
• Opgørelse af den samlede indvejning i årets løb på bedriftsniveau, og udsendelse af meddelelse til producenterne herom.
• Registrering af de enkelte producenters leverance pr. uge
• Opkøbersammenslutningen er på vegne af opkøberne ansvarlig for at udarbejde opgørelser til EU-Kommissionen
• Opkøbersammenslutningen underretter hver 14. dag NaturErhvervstyrelsen om indvejningssituationen.

Styr på produktionen
Alle bedrifter med mælkekvote er registreret i Mælkeudvalget. I starten af kvoteåret får hver producent en opgørelse over den kvote, der er til rådighed på bedriften og mælkens registrerede fedtprocent. 

Det er nødvendigt, at landmanden styrer leverancen af mælk, for det er vigtigt, at det antal kg, han leverer i løbet af året passer med den mængde kvote, han har til rådighed. Derfor får han løbende oversigter fra Mælkeudvalget, så han kan se, både hvor godt han selv udnytter sin kvote, og hvordan den samlede landekvote bliver udnyttet.

Nogle producenter overskrider deres kvote, mens andre producenter ikke udnytter deres kvote fuldt ud. Den ikke-udnyttede såkaldte ’frimængde’ fordeles mellem de landmænd, der har overskredet deres kvote

Frimængden dækker dog sjældent hele overskridelsen. Mælkeudval­get beregner, hvor stor kvoteudnyttelse (en procentsats) der skal til, før den enkelte producent skal betale af­gift, og regner ud, hvor meget der skal betales.

Mælkeudvalget betaler overskudsafgiften til Natur­Erhvervsstyrelsen, som sender afgiften videre til EU.

Producenter, der er blevet afgiftspligtige, får modregnet overskudsafgiften i mælke­afreg­nin­gen. Alternativt opkræves med indbetalingskort.


Information og statistik
Information er en af de daglige hovedopgaver i Mælkeudvalget. Infor­mationen er hoved­sagelig rettet mod producenterne (producentmeddelelsen) og deres rådgi­vere.

Men også landbrugets organisationer, ministerier og EU skal informeres, ligesom nyheder kan have almen interesse.

Mælkeudvalget sender også information, statistik, nyheder m.m. ud via mejeribru­gets blade og andre udgivelser tilknyttet erhvervet.

Mælkeproducenter og rådgivere kan også gå ind på ”Landmandsportalen” og fx beregne sine egne le­ve­ran­ce­muligheder resten af kvoteåret, og her på Mælkeudvalgets hjemmeside kan man finde vejledninger og ansøgninger, lovstof og meget andet, der vedrører kvotesyste­met. 


Administration koster penge
I gennemsnit betaler hver mælkeproducent omkring 1.200 kroner om året - p.t. 0,15 øre pr. kg mælk - til administration af kvoteordningen, og Fødevareministeriet giver et årligt til­skud.'

Organisation