I begyndelsen af 1980'erne var der stor overproduktion af mælk og mejeripro­dukter i Europa. Derfor besluttede landbrugsministrene i det daværende EF, at produktionen skulle begræn­ses og reguleres. Det skete med indførelsen af et loft over produktionen – mælkekvotesyste­met – pr. 1. april 1984.


Kvoteordningen
De enkelte medlemslande fik tildelt et maksimum for den samlede mælkeproduktion i et kvoteår (kvoteåret løber 1. april til 31. marts). Danmarks landekvote blev i 1984 fastsat til 4.932 mio. kg. (Mælkeproduktionen i 1981 plus en procent).

Det er EU’s Landbrugsministerråd, der fastsætter landekvoten. Efter flere kvotenedsættelser, specielt i 80'erne, har Danmarks landekvote frem til 2006 været nogenlunde konstant på 4.455 mio. kg.

Men i september 2003 besluttede Ministerrådet at fastsætte EU’s landekvoter indtil 2014/15, hvorefter kvotesystemet ophører. Samtidig blev kvoterne forhøjet med i alt 3,5% i perioden 1. april 2006 til 1. april 2008.

Som led i EU´s ”sundhedstjek” er kvoten blevet yderligere forhøjet. Forhøjelsen udgør fem portioner af 1%. Første gang den 1. april 2009 og sidste gang den 1. april 2013. Kvoten tildeles som en forholdsmæssig forhøjelse af den enkelte producents kvote. 


Udviklingen i Danmarks landekvote indtil 2014-2015 angivet i tons

Kvoteår	Landekvote
2009/10	4.658.745.715 tons
2010/11	4.705.333.172 tons
2011/12	4.752.386.504 tons
2012/13	4.799.910.369 tons
2013/14	4.847.909.473 tons
2014/15	4.847.909.473 tons

Overskrides landekvoten, skal landet betale en afgift (overskudsafgift), som svarer til overskridel­sen. Afgiften bliver herefter pålagt de mælkeproducenter, som har produceret for meget mælk.

Også overskudsafgiften er af Ministerrådet fastsat til 27,83 € pr. 100 kg fra 2007/08 og fremefter. Omregnet svarer det til ca. 2,07 kr. pr. kg mælk.


Mælkekvote til producenter
Landekvoten med tilhørende fedtprocent er videreuddelt til bedrifter, der leverer mælk.

En mælkekvote er den mængde mælk af egen produktion, som producenten afgiftsfrit kan levere til et mejeri. Overskrider han kvoten, kan han blive afgiftspligtig.


To typer
Der findes to typer mælkekvoter:

Salg fra producent til mejerier med i alt 4.658 mio. kg (2009/10) kvote til rådighed for de 25 mejerier er godkendte som opkøbere og tilsluttet Danske Mejeriers Mælkeudvalg, der er godkendt som opkøbersammenslutning af NaturErhvervstyrelsen. Mælkeudvalget er bemyn­diget til at administrere kvoteordningen.

Salg direkte til forbrug ("stalddørskvote"). Den samlede kvote under denne ordning ud­gør ca. 0,3 mio. kg. Denne kvotetype har således kun en lille betydning i Danmark. Pro­du­cen­ter, som sælger mælk eller mejeriprodukter direkte til forbrug, skal registreres hos NaturErhvervstyrelsen, som administrerer ordningen. Man kan flytte sin kvote fra den ene til den anden type. Flytning af kvote meddeles til NaturErhvervstyrelsen.

Sådan får man mælkekvote
Der er tre måder at erhverve kvote på:

”Tildeling” af kvote. En nyetableret pro­ducent kan søge Mælkeudvalget om at få tildelt gratis kvote fra den nationale reserve. Puljens stør­­rel­se varierer fra år til år. Puljen fordeles ligeligt mellem de ansøgere, der er etableret på en bedrift inden for de seneste fire år.

Kvote kan købes på kvotebørsen, som Mælkeudvalget p.t. afholder fire gange om året.

Kvote kan overdrages fra en anden producent eller bedrift. Ved direkte handel med kvote mellem to bedrifter inddrages dog 50% af den overdragne mængde (toldning). Over­dra­gelse af kvote kan også ske i forbindelse med fx køb af en hel bedrift med dens tilhøren­de kvote (her sammenlægges kvoterne ikke, så der sker heller ingen toldning).


Love og regler om kvoteordningen
EU’s Ministerråd og EU-kommissionen har fastlagt reglerne for kvoteordningen i forord­nin­ger. Forordningerne har lovkraft. Det betyder, at de er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart for borgerne i hver medlemsstat. Forordningerne suppleres af nationale bekendtgørelser. EU-regler offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (EF-Tidende). Danske regler offentliggø­res i Lovtidende. Forordninger og bekendtgørelser kan ses under punktet ”Regler”.