Log på Kontakt Forside
Kvoteprisen steg med 80 øre 
Den foreløbige opgørelse over augustbørsen viser, at ligevægtsprisen ligger mellem 2,28 - 2,32 kr. pr. kg kvote. På den forrige kvotebørs i maj var prisen 1,49 kr. Det vil sige, at prisen stiger med 80 øre. Ligevægtsmængden er på 30 mio. kg, og 90 pct. af den udbudte mængde til salg bliver solgt. Således udbød 215 kvote og 200 får solgt. Kun 30 pct. af den efterspurgte mængde bliver købt, idet 720 bød, men kun 175 får købt. Mange har altså budt lavere end ligevægtsprisen. 

Det forrige kvoteår blev afsluttet med en overskridelse af landekvoten - og aktuelt er den overskredet med 8,5 mio. kg. Med udsigt til at kvoten også i år vil blive fuldt udnyttet, er der mange producenter, der har vurderet, at de var nødt til at købe kvote, hvis de skal undgå at betale overskudsafgift. Det er en del af forklaringen på den kraftige efterspørgsel med prisstigning til følge.  

Den 27. august foreligger den endelige ligevægtspris.
Publiceringsdato: 20-08-2010
Tilbage
Danske Mejeriers Mælkeudvalg - Agro Food Park 13 - Skejby - 8200 Århus N - Tlf: +45 8740 5000 - Fax: +45 8740 6684 - Email: